Hjælp til eksamensangst nær København

Hvad er angst?

Angst er en af de mest almindelige psykiske lidelser. Det skønnes, at cirka hver femte dansker på et tidspunkt i deres liv vil lide af en eller anden form for angst. Derfor tilbyder jeg behandling af angst og eksamensangst nær København.

De almindeligste symptomer på angst

  • Hjertebanken
  • Problemer med at trække vejret
  • Tørhed i munden
  • Sved
  • Rystende hænder
  • Uro i maven
  • Kvalme
  • Fornemmelse af uvirkelighed
  • Trykken for brystet
  • Svimmelhed
  • Dødsangst
  • Angst for at miste selvkontrollen
  • Følelsesløshed i eller snurren i fingerspidser eller andre steder

Angst er en naturlig følelse, som er nødvendig i farlige situationer, og som alle mennesker oplever af og til. Angst kan imidlertid også være uhensigtsmæssig og for nogle blive så ulidelig, at den kan være næsten umuligt at leve med.

Der findes fem forskellige former for angst

  • Panikangst: Angstanfald, der kommer pludseligt og voldsomt, og hvor man er bange for enten at besvime eller dø.
  • Generaliseret angst: En mere eller mindre konstant angst, nervøsitet eller anspændthed.
  • Social fobi: At føle sig overvåget eller bange for at blive kritiseret af andre mennesker.
  • Enkelt fobi: Specielle situationer eller ting. For eksempel angst for højder, edderkopper eller små rum.
  • Agorafobi: Angst for at være på steder med mange mennesker, fx i en bus, et tog eller et supermarked.

De fleste kender til at blive nervøse ved tanken om en forestående eksamen, og mange har oplevet fysiske symptomer som fx hjertebanken.

Populært kaldes fænomenet for eksamensangst, og nervøsiteten er helt normal, idet en eksamen er en krævende og belastende situation, som potentielt kan have stor betydning for ens fremtid.

Men når den mildere nervøsitet kammer over og udvikler sig til angst, bliver de fysiske symptomer mere fremtrædende, og man risikerer, at koncentrationen svigter og overblikket forsvinder.

De alvorlige fysiske symptomer på eksamensangst kan fx være hovedpine, mavepine og problemer med at sove, huske og spise.

Eksamensangst skaber negative tanker

Eksamensangst kan sætte gang i en ond spiral af negative tanker, som kun får mere næring, jo dårligere eksamenslæsningen går. De negative tanker drejer sig ofte om manglende tro på egne evner, ligesom man kan have katastrofetanker om de konsekvenser, det kan få, hvis en eksamen går dårligt.

Studerende, som lider af eksamensangst, har ofte høje forventninger til sig selv eller føler pres udefra i forhold til at præstere godt. Tankerne kan derfor også dreje sig om, hvordan man vil tage sig ud i omverdenens øjne, hvis man fejler, og hvad ens forældre eller kammerater vil tænke om en.

De negative tankemønstre bliver ofte særligt fremtrædende op til eksamen, men kan også præge resten af tilværelsen. Hvis man generelt stiller meget høje krav til sig selv, vil alle situationer, hvor der stilles krav, være udfordrende. Det kan derfor være relevant at arbejde med tanker omkring perfektionisme, lavt selvværd og præstationsangst.

Få hjælp til at undgå eksamensangst

Få hjælp til eksamensangst nær København. Angst kan være yderst ubehageligt, men er ikke farligt. Hyppig eller konstant angst forringer dog ens livskvalitet, og det er derfor vigtigt at få behandling for sin angst.

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig yderst gavnlig i behandlingen af angst og eksamensangst.

Har du behov for behandling af eksamenangst nær København? For at høre nærmere om behandlingen af angst eller eksamensangst så kan du ringe på 51 53 60 10 for en uforpligtende samtale eller kontakt mig her.