Vi kan som mennesker ikke undgå konflikter igennem et langt liv. Konflikter kan også kaldes et livsvilkår, hvor vi mennesker støder sammen, og her er vi nødt til at kunne befinde os for at komme videre. I parforhold kan uløste konflikter imidlertid vokse til problemer, som truer parforholdet, og her kan jeg hjælpe med parterapi.

Kun få af os ønsker at optrappe en konflikt i parforholdet. Vi vil helst nedtrappe den. Men hvis I ikke er opmærksomme på, hvad der typisk er med til at optrappe konflikter i jeres forhold, og hvis I ikke forsøger at afhjælpe det, kan det blive en ond cirkel, der er svær at komme ud af. Gamle mønstre kan blive ved med at gentage sig.

Mindre overensstemmelser kan igen og igen blive personlige, hvor man genopfrisker gamle negative historier og konflikter, og måske ender i følelsernes vold. Det gør det svært at lytte til den anden og blive på sin egen banehalvdel i diskussionen. I kan danne fjendebilleder af hinanden, og I driver måske længere og længere væk fra hinanden, selvom I ikke ønsker det.

Jeg hjælper jer med til at nedtrappe konflikten, inden det ender galt. I bliver opmærksomme på egne følelser og den andens følelser og oplevelser, og I eksperimenterer med, hvordan I kan tale med hinanden på en mere kærlig og konstruktiv måde. I får værktøjer med hjem, som I kan bruge igen og igen. Man kan lære at navigere i konflikter, men det kræver opmærksomhed og værktøjer.

Hvordan hjælper jeg jer?

De færreste par ønsker, at konflikter i parforholdet ender i en skilsmisse. Jeg kan gennem parterapeutisk arbejde bidrage med sparring, råd og redskaber, som kan hjælpe jer til at løse konflikterne og derigennem undgå, at uenighederne ender i en skilsmisse.

Skulle I derimod selv være nået frem til, at I ønsker en skilsmisse, kan jeg hjælpe jer med at komme så helskindet som muligt igennem den. En skilsmisse kan nemt udfordre og vanskeliggøre et fremtidigt samarbejde om fx fælles børn samt forhold til familie, fælles venner og bekendte. Ved skilsmisse kan jeg guide jer om, hvordan I bedst muligt kommer igennem en svær proces.

Hør nærmere om konflikthåndtering i parforholdet. Ring på 51 53 60 10 for en uforpligtende samtale eller kontakt mig online.