Psykolog for unge – støtte, forståelse og udvikling

Samtaler der skaber ro, indsigt og retning i ungdomslivet

Er du ung og oplever, at tanker, forventninger eller pres fylder for meget i hverdagen? Som psykolog for unge i Charlottenlund hjælper jeg unge fra Hellerup, Østerbro og omegn med at finde ro, forstå sig selv og skabe balance midt i alt det, der kan føles overvældende. Ungdommen er en tid med mange forandringer – og det kan til tider føles som at miste fodfæstet. Gennem samtalerne får du et trygt sted at tale frit om det, der fylder, uden at blive vurderet eller misforstået.

Kender du til nogle af disse problemstillinger?

  • usikkert eller lavt selvværd
  • svært ved at hvile i sig selv
  • angst for eksamen eller generel præstationsangst
  • usikkerhed omkring valg, identitet og egen fremtid
  • tendens til usikkerhed i sociale sammenhænge

Dette er blot nogle af de problematikker, som der sættes fokus på i behandlingen i PigePower-programmet. Vi arbejder primært med styrkelse af selvværdet, hvilket vil kunne øge din trivsel i sociale-, eksistentielle og uddannelsesmæssige sammenhænge. Generelt udgør et godt og robust selvværd en vigtig kilde til modvirkning af stress, angst og usikkerhed i livet. Der sættes i dette program derfor fokus på at booste dit selvværd og generelle trivsel.

Der tilbydes både individuel samtaleterapi samt gruppeterapi. Disse terapiformer kan kombineres eller benyttes hver for sig.

Hvad laver en psykolog for unge?

En psykolog for unge hjælper med at forstå og håndtere de tanker, følelser og reaktioner, som kan være svære at sætte ord på. Det kan handle om alt fra skolepres, selvværd og ensomhed til konflikter, stress eller svære relationer. Hos mig får du et forløb, der bliver tilpasset præcis dig og den situation, du står i. Jeg trækker på mange års erfaring som autoriseret psykolog og arbejder med faglighed, empati og humor, så du kan føle dig tryg i samtalerne.

Et forløb hos mig kan hjælpe dig med at:

  • håndtere stress, præstationspres og forventninger
  • forstå og styrke dit selvværd
  • håndtere angst, uro eller tristhed
  • finde dig selv i overgangen til voksenlivet
  • kommunikere bedre med familie og venner

Mange unge føler sig alene med deres tanker, men du er ikke forkert. Samtalerne kan hjælpe dig til at forstå dig selv bedre og finde din egen vej med støtte og indsigt.

Når det bliver svært at være ung

Unge står i dag over for store krav – både udefra og indefra. Mange føler, at de skal præstere på alle fronter, og det kan føre til stress, tvivl eller følelsen af ikke at slå til. Jeg hjælper dig med at skabe et frirum, hvor du kan få overblik over dine tanker og lære at håndtere dem på nye måder. Gennem samtalerne finder vi sammen ud af, hvad der ligger bag dine reaktioner, og hvordan du kan skabe forandring på en måde, der føles ægte og tro mod dig selv.

Individuel terapi

Ved individuelle samtaler tager vi i en hyggelig og tryg atmosfære hånd om de personlige problemer, som du går tumler med i dit liv. Du får mulighed for at drøfte dine problemer med en fagperson, som har stort kendskab og erfaring med unge og deres problemstillinger.

Gruppeterapi

Som del af ungerådgivning hos powerpige-gruppen får du mulighed for at spejle dig i ligesindede piger, som står over for lignende problematikker. Gruppeterapien muliggør en udveksling af erfaringer og råd fra praksis såvel som teorien. Endvidere vil der blive introduceret konkrete værktøjer til at øge dit selvværd, hvilket alt sammen vil finde sted i en god, tryg og ikke dømmende atmosfære.

Praktisk information om ungerådgivning

Gruppen, bestående af cirka 7-8 piger, mødes hver anden onsdag mellem 16:00-18:00 i Charlottenlund. Jeg arbejder med unge fra Hellerup, Østerbro og omegn. Her vil der blive serveret kaffe, te, kage og frugt samt en hyggelig og afslappet stemning. Møderne vil foregå på mit klinikkontor på Charlottenlund Station, hvilket er nemt tilgængeligt med offentlig transport lige til døren.

 

Prisen for 6 møder af 2 timer (samlet 12 timer) vil udgøre 4900 kr. Desuden vil der være mulighed for at få et tilskud fra Sygeforsikring Danmark. Derudover vil dine forældres sundhedsforsikring eventuelt kunne dække hele beløbet.

Kontakt mig i dag for at høre mere

Hvis du eller dit barn har brug for støtte fra en psykolog for unge, er du hjertelig velkommen til at kontakte mig. Jeg, Birgitte Kleis Schmidt, holder til i Charlottenlund og arbejder også med unge fra Hellerup, Østerbro og omegn – både i klinikken og online. Samtalerne foregår i et roligt og trygt miljø, hvor der er plads til at være ærlig, usikker og nysgerrig på livet.

Du er velkommen til at ringe til (+45) 51 53 60 10 eller sende en mail til birgitteschmidt@mail.tele.dk.

.